Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Niels Larsen Stevns - freskerne

 
 
FRESKERNE
Niels Larsen Stevns (1864-1941) fresker har til huse i arkitekt Jens Jacobsens (1887-1968) smukke gule bygning i Brinck Seidelins gade10. Bygningen er opført som centralbibliotek for Hjørring Amt i 1926-27, og har fra 1972-2003 fungeret som byens kunstmuseum. I dag tilhører bygningen Sparekassen Vendsyssel.

I det der var de voksnes læsesal i det gamle bibliotek, hænger Larsen Stevns fresker, som er malet direkte på væggen i den våde puds. Larsen Stevns forklarer, “Freskomalerie kræver, at man ved, hvad man vil lave. Ikke et Penselsstrøg kan forandres, uden at et Stykke af Kalkpudset skal hugges ud.” Freskerne blev malet i løbet af sommeren 1936 af den 72 år gamle Larsen Stevns og er bekostet af Ny Carlsbergfondet. Selve malearbejdet tog Larsen Stevns og en assistent 4 måneder. Opgaven lød at male motiver med tilknytning til Vendsyssel. Larsen Stevns løste opgaven og malede historiske fortællinger, hvor vendelboerne har spillet en afgørende rolle for danmarkshistorien. Freskerne omfatter to serier på hver tre billeder med motiver fra Vendsyssels historie. Den ene handler om bondeføreren Lars Dyrskjøt, den anden om søofficer Skipper Clement. Larsen Stevns er fremtrædende i den danske kunsthistorie, ikke mindst på grund af hans dristige og koloristiske farvesyn, hvor han på en helt særlig måde evner at sætte elementerne i spil.

SKIPPER CLEMENT
De tre billeder i Skipper Clements serien skildrer Skipper Clement som leder af bondeoprøret mod adelen og som en af de store skikkelser i Vendsyssels historie. Skipper Clement var søofficer under Christian den 2. Han fungerede i perioden 1525-34 som fribytter, der ernærede sig ved kaprervirksomhed. Fortællestrukturen i billederne løber ikke i læseretningen som i Lars Dyrskjøt serien, men fra midten og ud. Skipper Clement er placeret i midten, hvorfra han som feltherre styrer hele sceneriet. Historien udfoldes med udgangspunkt i det midterste billede.

LARS DYRSKJØT
De tre billeder i serien skildrer, hvordan Lars Dyrskjøt kæmper sammen med vendelboerne mod svenskerne. Historien er hentet fra Lars Dyrskjøts sidste døgn på jorden i 1644. De svenske tropper står ved Ålborg, klar til at sætte over den tilfrosne fjord, for at erobre resten af Jylland. Men vendelboerne samler bondemilitsen ved Nørresundby og kæmper bravt mod svensken anført af den 84 år gamle Lars Dyrskjøt. Scenerne er skildret i en række rytterbilleder, hvor rytterne i det første billede angiver læseretningen. 
  

LARS DYRSKJØT
1. “Lars Dyrskjøt rider fra Ørum til Nørresundby”. Lars Dyrskjøt er rytteren længst væk i fuld fart på vej ud ad billedet og videre ind i det næste.

2. “Kampen ved Nørresundby, 18. januar 1644”. De rygvendte vendelboer dominerer kompositionen, de tårner sig op i hjørnet roligt og afventende, mens svenskerne er trukket ud bagerst i billedet, trods det de stormer aggressivt fremad.

3. “Lars Dyrskøjts sidste kamp” viser, hvordan Lars Dyrskjøt forsvarer Nørresundby ved at skyde 3 svenskere, før han selv falder. Bondehæren er nu splittet op, og myrderierne går for alvor løs. Lars Dyrskjøt sidder på hug og sigter efter en forbipasserende svensker. Alle 3 svenskere, som Lars Dyrskjøt ifølge de historiske kilder skyder, er med i billedet og rider så at sige uvidende ind foran Lars Dyrskjøts gevær. Larsen Stevns vælger at skildre en historie, der udspiller sig, før Lars Dyrskjøt selv bliver skudt. Han fortæller således først og fremmest historien om en helt, der kæmper tappert, og ikke historien om en figur, der dør.




SKIPPER CLEMENT



1. “Skipper Clement kaprer en Lybekker”. Det første billede fortæller om en af de dristige kapringer på havet, der har givet vor helt navn. Larsen Stevns kaldte selv dette nattebillede for “Skuddet i Natten”, den lysende plet i dette relativt abstrakte billede forestiller nemlig et skud, der blev affyret og for et øjeblik gør det muligt at skimte konturerne af de to skibe.



2. Historien om “Slaget ved Svendstrup Mose, 16. oktober 1534” går på, at Skipper Clement under Grevens Fejde rykkede ud med 6000 bevæbnede bønder, marcherede langs mosen og slog adelshæren på flugt. Bønderne var ikke bare i overtal, men de havde også den mest fordelagtige position. Skipper Clement står helt centralt i billedet og dirigerer slagets gang.




3. Det tredje billede er fortællingen om Børglum Kloster, der bliver plyndret af Vendelboerne. Larsen Stevns var ganske klar over, at denne fortælling ikke er historisk korrekt. Men den er med til at give et indtryk af, hvordan Skipper Clement, der dog ikke selv er med på billedet, var i stand til at opildne bønderne til oprør. Derved legemliggjorde Skipper Clement en populær forestilling om vendelboens særlige karaktertræk.

sitelist.html