Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Breve fra Nordjylland
Snekke Kristensen

 
 
I Hjørring lever og arbejder en ægte naivistisk kunstner – Snekke Kristensen. Han er `verdenskendt´ i Vendsyssel, men bestemt godt på vej til berømmelse videre ud i verden. Om Snekke skriver Ole Lindboe:
”Der er altid en historie gemt i Snekke Kristensens naivistiske billeder. Nok er han naivist i hele sit udtryk, men han er absolut til andet og mere end hurra-stemning og glansbilleder. Og de historier han fortæller, er ikke nødvendigvis idylliske historier, selv om det ved første øjekast kan se sådan ud. For når man siger naivisme, siger man tit også hygge og nostalgi og noget med kun at tælle de lyse stunder. Men selv om Snekke Kristensen er en af vore store klassiske naivister med al den finurlige fortælleglæde, man kan forestille sig, så rummer han mere end som så.
Sine motiver finder Snekke Kristensen ved at betragte sin omverden ”han betragter med et nænsomt og solidarisk blik sine medmenneskers sære og indimellem løjerlige færden. Som Dan Túrell gjorde det, så holder Snekke af hverdagens mennesker og deres mange små og store sysler. Og så digter han lidt videre og skaber således sine varme og poetiske portrætter af et Danmark, som trods alt findes – terrortider og anden uro til trods. Henne om hjørnet, nede i kælderen, ude i haverne, derhenne i gaden og hjemme i stuerne.”
Ole Lindboe er forfatter til en lang række kunstbøger bl.a. bogen ”Smukt som Uskyld. Danske naivister” 2003.

Snekke Kristensens udstilling vises efter udstillingen på Vendsyssel Kunstmuseum på Galerie Wolfsen, Aalborg.





Snekke Kristensen

sitelist.html