På billedskolen har dit barn, i museets indbydende rammer, mulighed for at fordybe sig i billedkunsten. Billedskolen ønsker at udforske børnenes kreative evner og fremme kunstforståelsen.
Undervisningen foregår på Vendsyssel Kunstmuseum ved Lina Franke Hedegaard. Det er fantasien der skal sættes i gang, når dit barn, under professionel vejledning, skal afprøve forskellige teknikker og materialer. Billedskolens elever kommer til at arbejde bredt med billedkunst. Tegning, maling og modellering, men også mere eksperimenterende kunstformer vil være en del af repertoiret.
Biledskolen administreres af Hjørring Musiske Skole og tilmelding skal ske dertil. Nærmere oplysninger kan findes på Hjørring Musiske Skoles hjemmeside www.denmusiske.dk eller på telefon 72 33 43 44