Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Homecoming

 
 
Vises i perioden 27. januar – 18. marts 2007

Fernisering 26.januar 2007 kl. 15.00

Hvad betyder forestillingen om en hjemstavn for de helt unge kunstnere, der alle kommer fra Nordjylland men som har søgt nye græsgange?

Udstillingen Homecoming viser en række ny-udklækkede kunstnere, der alle fra barns ben har en tilknytning til Nordjylland.

Kunst og kunstnere med en tilknytning til Nordjylland er kernen i Vendsyssels Kunstmuseums samlinger. Ofte udstiller museet kunstnere, hvis værker på forskellig vis afbilder det nordjyske landskab, sjældent vises kunstværker skabt af kunstnere, som er vokset op i Nordjylland men som er udvandret. Museet ønsker derfor at stille skarpt på en håndfuld unge håbefulde kunstnere der ikke nødvendigvis opfatter sig selv som særlig ‘nordjyske’, men som alle har rod nordenfjords.

Udvandrerne kommer hjem - Homecoming

Værkerne på udstillingen Homecoming er ikke hjemstavnsbilleder og de vildblæste træer, den høje himmel og den allestedsnærværende horisontlinje, man normalt forbinder med det nordjyske landskab, disse motiver synes at være gledet noget i baggrunden til fordel for formelle undersøgelser og de mere eksperimenterende kunstformer. Værkerne strækker sig fra maleri, skulptur og grafik over foto til lyd, installations- og performancekunst.

Fælles for kunstnerne på Homecoming er, at de alle kommer fra Nordjylland, at de alle er uddannet på et af de tre Kunstakademier i Danmark inden for de sidste 3 år.

I forbindelse med udstillingen udgives et katalog i form af en æske med postkort udført af de deltagende kunstnere.

Deltagende kunstnere:
Lykke Andersen, Svenstrup (f.1974 exit 2005)
Uffe Holm, Ålborg/Fjerritslev,(f.1976 exit 2007)
Charlotte Bergmann Johansen, Ålborg (f.1970 exit 2005)
Michael Boelt Fischer, V. Hassing (f.1974 exit 2004)
Allan Otte, Aars (f.1978 exit 2007)
Søren Lyng, Hjørring (f.1975 Afgang 2002)
Kristian Sverdrup, Tornby (f.1972 exit 2004)
Christian Hillesøe, Hjørring (f. 1976 exit 2004) i samarbejde med Adnan Yildiz, Tyrkiet.
Vibeke Mejlvang, Hjørring & Sofie Hesselholdt, Kbh.
(f.1976, exit 2006 & f.1974 exit 2006),
Maria Wæhrens, Hjørring/Bindslev (f.1976 exit 2005)

Flere af kunstnerne vil være til stede ved åbningen, hvor der også vil finde en performance sted ved Charlotte Bergmann Johansen.

For yderligere information og billedmateriale kontakt Lise Mortensen på tlf. 98 96 43 24 eller lm@vkm.dk





Vibeke Mejlvang & Sofie Hesselholdt: We call it a Danish state of mind, dansk design i camouflage.


Allan Otte: The Fall


Michael Boelt Ficher

sitelist.html