Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Niels larsen stevns videnscenter

 
 
15. september 2008
Byggeriet går i gang!

HERCULES tager `første spadestik´ til udvidelse af Vendsyssel Kunstmuseum

Ikke mindre end en mastodont af et larvefødder-uhyre med en højde, der rager op i 4-5 bygningsetager, er bugseret om bag Vendsyssel Kunstmuseum, hvor utrolig det end lyder, størrelsen taget i betragtning.

Hercules - som uhyret hedder - er fragtet på blokvogn fra Århus og ankom torsdag til museet, hvor den på mandag den 15. september tager `første spadestik´ til den godt 300 m2 store tilbygning, der skal huse et videnscenter for maleren Niels Larsen Stevns. Udvidelsen, der er finansieret af Realdania, forventes færdig sommeren 2009.

Bag kulisserne arbejder museets personale på højtryk med registrering af den efterhånden store samling af Niels Larsen Stevns værker, der er tilgået museet. Med på holdet er kunsthistoriker dr.phil Mikael Wivel, der takket være en donation på 200.000 fra afdøde skolekonsulent Agnete Jennens Fond er tilknyttet projektet som konsulent og rådgiver. Mikael Wivel skal være med til at arrangere den første udstilling i den nye tilbygning. Udstillingen skal give et repræsentativt indtryk af de omfattende samlinger, centret og museet rummer. I forbindelse med udstillingen udgiver kunstmuseet et katalog, der uddyber udstillingen og fortæller om centrets formål og Niels Larsen Stevns´ centrale betydning for dansk kunst i det 20.århundrede. Også dette arbejde er Mikael Wivel dybt involveret i.



1. oktober 2008
Piloteringen er færdiggjort, og jorden sikret. De store gravemaskiner er i fuld færd med at grave ud til tilbygningen og det ene læs jord efter det andet køres af sted.  



10. oktober 2008
Udgravningen er ved at være færdig, og den nye tilbygnings form begynder at kunne anes. Bagerst ses indgangen til museets kunstneratelier og kunstnerbolig.



20. oktober 2008
Håndværkerne gør klar til isolering og fundament. Der er langt ned når man står ved den eksisterende museumsbygning.       

 

31. oktober 2008
Det går støt og roligt fremad. Næste store skridt bliver etableringen af de bærende vægge.  



6. november 2008
Maskiner og andet 'gear' til byggeriet er flyttet ind. Det kan være lidt svært at forestille sig, at der i nær fremtid vil være et hvidt og rent rumt, der på fineste vis vil huse Niels Larsen Stevns samlingen. 

 
   
Uge 48
Byggesjakket er i fuld gang med at støbe væggene. Det er et møjsommeligt arbejde, for der skal støbes med det helt rigtige tryk så der ikke opstår huller i betonen. Søjlerne, der bl.a. skal bære tagkonstruktionen er nu markeret - men foreløbigt kun som små tårne i jern.   

 

Uge 51
De tre søjler, der bl.a. skal bære en stor glaspyramide er blevet bygget op, og væggene er tæt på at være støbt færdige. "Hullet" er lige ved at være klar til at få "låg", alias tag på. 

    

18.december 2008
Byggesjakket er inviteret indenfor til lidt julehygge på museet. Vi syntes det var på tide, at de fik set, hvad det egentlig er for et hus de går og bygger på. Vi på museet fik så til gengæld en masse at vide om byggeriet og fik hilst på de folk, der sørger for, at vi til næste år kan præsentere Niels Larsen Stevns' værker i fine nye omgivelser.

Kaffe og julekage skal der til, og både museets personale og byggesjakket nød eftermiddagen.

Uge 2 2009


Henover jul og nytår kom der tag på tilbygningen. Det er nu muligt at se, hvor og hvordan indgangspartiet kommer til at tage sig ud med den store glaspyramide, der skal fungere som ovenlys over trappenedgangen.

Uge 6 2009


Det bliver et rigtig fint udstillingsrum med nogle gode lange vægge.

Uge 12

Glaspyramidens jernkonstruktion sættes op.



Pyramidekonstruktionen set nedefra. Den "Yves Klein" blå "dug" erstattes af glas. Til venstre anes indgangen til centret og trappenedgangen.   

Uge 14


Kobberet sættes på, og der er kommet glas i flere af ruderne.

 

17.4.2009
Museet set fra bagsiden. Sådan tager det sig ud med den nye tilbygning - og flot bliver det. 

Uge 18


Sådan tager trappenedgangen til det nye Videnscenter sig ud. Byggeriet nærmer sig sin afslutning - håndværkerne knokler med de sidste detaljer inden overdragelsen. De har travlt og vi glæder os!

Byggeriet er færdigt, udstillingen på plads og åbningen finder sted på årets kulturnat den 4. juni! Vi glæder os til at se jer i den ny bygning.
 
Siden opdateres løbende med billeder og tekst






'Hercules' tager første spadestik

Og der bores...

Håndværkerne rykker ind

Piloteringen er på plads 

Der gøres klar til støbning af fundament

Inden støbning af gulv lægges bl.a. et jerngitter ned 

Støbningen af gulvet er i fuld gang og næsten færdig. 

Vejret holdt - og sjakket fik på få dage støbt gulvet.

Væggene rejses.



Støbekanonen svinges ind.....

Der skal en del støbebeton til for at fylde hulrummet ud... 

Byggesjakket lider bestemt ikke af højdeskræk. 

Betonbjælkerne, der skal bære tagkonstruktionen lægges på. 

Taget, der udgøres af store forstøbte elementer lægges på. Arbejdet inkluderede atter brugen af en mastodontisk kran. 

Taget er på og man kan nu se, hvorledes formen på den store glaspyramide bliver.    

Træ m.m holder regnen ude. 

Tilbygningen er nu lukket, og det er muligt at gå derned og se hvordan rummet bliver. Det foregår via en lille stige, da trappen endnu ikke er på plads.   

Væggene er blevet beklædt og skillevæggen, der deler rummet på langs, er sat op. I venstre side laves der et rum til akvareller og til højre et til de øvrige værker. Der bores og slibes på livet løs så vægge og loft kan blive færdige. 
  
Det tynder efterhånden ud i mængden af materialer, men der er stadig lidt vej inden rummet er tømt for træ, kabler og stilladser m.m. og klart til at modtage malerier og akvareller.  




Vinduespartiet langs med bygningen er sat i.

Det giver et flot lysindfald i rummet.

Trappen er endnu ikke på plads, men man kan se, hvor den skal hæftes på væggen. Håndværkerne er nu i gang med at lægge trægulvet på, så det kan ikke vare længe inden trappen også kommer op...Presseningen er taget af og det naturlige lys kan strømme ned igennem pyramiden.
Kobber og glas er på plads. 
 
Udstillingsrummet nærmer sig sin færdiggørelse. Der er lagt trægulv over det meste af rummet.

Der gøres klar til 'sammenkoblingen' af de to bygninger. Under trappen kan man ane glasgangen, der forbinder den eksisterende museumsbygning med det ny Videnscenter.  


sitelist.html