Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Tidligere udstillinger 2010

 
 

Carsten Schmidt-Olsen
PORT 2010 VKM Hjørring
Vendsyssel Kunstmuseums bidrag til den store regionale kunstfestival PORT 2010 er skabt i samarbejde mellem kunstneren Carsten Schmidt-Olsen og byens borgere. Læs mere om udstillingen her
Se også festivalens hjemmeside www.PORT2010.dk
15. OKTOBER – 2. JANUAR 2011 / foyer og sidegalleri 1.sal

Berit Hjelholt
- værker fra egen samling
Berit Hjelholt fylder 90 år d. 21.september. Dagen markeres med en mindre udstilling af udvalgte værker fra museets samling.
21. SEPTEMBER 2010 - 2. JANUAR 2011

Erik Hagens
Velfærdshverdag - i billeder fra 60'erne til nu  
Den 21. april 2010 fyldte billedkunstneren Erik Hagens 70 år. Det markeres med en stor retrospektiv udstilling på flere af landets museer.
Siden 1960'erne har Erik Hagens haft sin helt egen plads på den danske kunstscene. Han har skabt billeder med nutidens mennesker og deres verden – præget af forurening, forbrugerisme og det konstante bombardement fra massemedier.
Udstillingen har stor spændvidde. Fra 1970'ernes detaljerede og minutiøst udførte maleri, der ofte har det moderne byliv som motiv, over 1980'ernes og 1990'ernes collageagtige og mangetydige maleri, hvor erindringer og drømme blander sig med motiver fra den synlige omverden, til de sene meget store malerier, der omhandler truslerne mod det almindelige menneskelivs sammenhængskraft, og hvor kendte kunstneriske og litterære motiver danner afsæt for maleriet. Udover maleri indgår også grafik, bogillustrationer og skulpturer på udstillingen.
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Arbejdermuseet København, Bornholms Kunstmuseum og Rønnebæksholm på Sjælland.
27. AUGUST 2010 - 2. JANUAR 2011 / stueetagen

Erik Veistrups samling
18. JUNI - 3. OKTOBER 2010

Ingalvur av Reyni
Sommerens store retrospektive særudstilling er en hyldest til den færøske maler Ingálvur av Reyni. Det er den første store udstilling med maleren siden hans død i 2005, og der er lånt værker fra en række museer og private samlere. Den færøske natur med dens markante landskaber, havet og lyset er til stadighed en inspirationskilde for kunstnere. I Ingálvur av Reynis malerier er naturen et gennemgående motiv og tema. Udstillingen viser spændvidden fra de tidlige værkers figurative landskabsmaleri over mod et mere abstraherende formsprog, hvor landskabet og naturindtrykket ligger som ide og struktur. Farverne er ofte stærke; knaldende rød, buldrende sort og frodig grøn. Og brugen af farverne – ofte i skarpe kontraster – er kendetegnende for Ingálvur av Reynis maleri. I de senere værker optræder en bred og ekspressiv penselføring, der underbygger det ofte store format. 
Udstillingen er tilrettelagt af Dr. phil. Mikael Wivel og det er ligeledes ham, der har forestået den omfattende kunstbog, som følger udstillingen.  
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Færøernes Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen
mellem den fysiske og den mentale virkelighed.
18. JUNI - 15. AUGUST 2010


Peter Max-Jakobsen
MENNESKETS NATUR

Forårets store særudstilling tager pulsen på samtidskunsten. Peter Max-Jakobsen (f.1973) er født og opvokset i Aalborg. Han er uddannet fra Det Kongelige Konservatorium og Det Kongelige Kunstakademi, Den Haag, 1998-2002 samt Tegneskolen ved Majlis Thomasson i København 1996-1998.
26. MARTS - 6. JUNI 2010

Kristian Hildebrandt
Kristian Hildebrandt (f.1924) har i stort set hele sit liv lavet kunst. En kunst, der er beslægtet med ’outsiderkunst’, som er kendetegnet ved at være ubelastet af skoler og traditioner, og som dermed står i stærk modsætning til den akademiske og professionelle kunst. Udstillingen byder på en mangfoldighed af udtryk, stor materialevariation og et billed- og skulpturunivers med mystiske landskaber og finurlige figurer. 
Indtil 24. maj / 2.sal

INDSTILLINGER: KRASSCLEMENT.DK
Krass Clement er en af Danmarks væsentligste fotografer. I snart en menneskealder har han fanget og foreviget det trivielle, det almindelige og det hverdagsagtige med sin linse.
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Nivaagaards Malerisamling.
15. JANUAR - 14. MARTS 2010


Lars Skovfoged
ANGSTENS ANATOMI
Udover at være maler fungerer Lars Skovfoged som praktiserende læge. De 14 værker på udstillingen er inspireret af fire grundvilkår, som man finder indenfor eksistentiel psykoterapi: døden, friheden, aleneheden og meningsløsheden – fire grundvilkår, der alle kan udløse angsttilstande. Værkerne er frie billedkunstneriske tolkninger herover, og trods de alvorlige temaer rummer de megen humor og livsglæde. I det maleriske udtryk arbejdes med en fotorealistisk nøjagtighed, der brydes af skæve sammensætninger. Illusionen om det velkendte brydes i mødet mellem to rum, der integreres i ét og samme billede.
15. JANUAR – 14. MARTS 2010






Erik Hagens. Jeg er tilskuer, 1999. Olie på lærred, 80 x 100 cm

 

sitelist.html