Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Poul Winther
udpluk fra samlingen

 
 

I anledning af maleren og grafikeren Poul Winthers 75 års fødselsdag viser Vendsyssel Kunstmuseum en særophængning af værker fra museets egen samling.

Skagen spiller en væsentlig rolle i Poul Winthers liv. Dels er det der, han blev født i 1939, og dels er det der, han har fundet inspirationen og materialerne til en stor del af sine værker. Over en årrække gik han dagligt morgenture langs stranden og samlede en række genstande, som siden er blevet transformeret til skulpturer og relieffer eller gengivet i malerier og grafik. Fælles for mange af dem er, at de var vraggods, der havde mistet deres oprindelige funktion, men ved at integrere dem i sine værker giver Poul Winther dem en ny funktion, tilfører dem nye lag af fortællinger og sikrer dem for eftertiden.

Det er dog ikke kun Skagen, der leverer genstande og motiver til Poul Winthers værker. På udstillingen kan man ligeledes opleve en serie malerier med opstillinger af citrusfrugter, peberfrugter og strandsten fra Malaga i Spanien. 

Poul Winther debuterede på Efterårsudstillingen i 1958, og i 1961 afholdt han sin første soloudstilling hos arkitekten Ellegaard Christensen i Skagen. Siden er det blevet til en række udsmykningsopgaver og udstillinger både inden for og uden for landets grænser, ligesom hans værker er at finde i museumssamlinger i såvel ind- som udland. Han har siden 1963 været medlem af kunstnersammenslutningen Koloristerne.


7. MARTS - 25. MAJ 2014






Poul Winther. Opstilling på stranden, 1991. Tilhører Vendsyssel Kunstmuseum. 

sitelist.html