Klik her for at søge.
English version Sitemap Print
 

Skandinaviens største julekrybbe

 
 

Det er med stor fornøjelse, at Vendsyssel Kunstmuseum fra den 20. november 2016 til den 8. januar 2017 endnu en gang kan vise Skandinaviens største julekrybbe, der er skabt af Kirsten Hørby.

Det hele begyndte, da Kirsten som tiårig i 1954 flyttede med sin familie til Rom. Her opdagede hun til sin store fortvivlelse, at det var umuligt at opdrive det grantræ, der for hende, ligesom for mange danskere, er en væsentlig del af julen. Kirsten blev af sine forældre opmuntret til at undersøge, hvordan hendes italienske venner fejrede julen. Her stod det hurtigt klart, at afløseren skulle findes i julekrybben. Allerede det første år fik hun tre figurer - Josef, Maria og det lille Jesusbarn - og krybben blev bygget af tre stykker brænde. Siden er endnu 328 terrakottafigurer kommet til, og landskabet har efterhånden bredt sig over 18 kvadratmeter. I dag er den Skandinaviens største. Udover figurerne består den af naturmaterialer, som i år blandt andet er indsamlet af Børnehaven Emilie og Børnehaven Vilesvej

Sammenlagt har Kirsten Hørby boet i Rom i mere end 40 år, hvor hun har forsket på Vatikanbiblioteket og undervist på byens universitet. Derudover har hun boet og studeret i Frankrig i 6 år. I dag er hun lektor ved Aalborghus Gymnasium, hvor hun underviser i fagene dansk, fransk, italiensk, billedkunst og oldtidskundskab. På gymnasiet var krybben i en årrække en fast del af juletraditionerne, men har de seneste år været udstillet i Nibe Kirkes kapel og på Utzon Center i Aalborg, mens den for tredje jul i træk vises her på museet, hvor den også i 2014 kunne fejre 60 års fødselsdag.

Vi markerer åbningen af julekrybben den 27. november med julerier for børn og voksne fra kl. 12.00 til 14.00.

20. NOVEMBER - 8. JANUAR 2017





sitelist.html